Fødevarefestival på Rosenfeldt Gods den 7. sept.

Kulinarisk

I weekenden er der atter mulighed for at møde medlemmer af Kultivator på marked!
Det sker på vores 'søsterforening' Kulinarisk Netværk's fødevarefestival
søndag den 7. september kl. 10.00-16.00 på Rosenfeldt Gods, Rosenfeldt 2, 4760 Vordingborg -

"Foreningen kulinarisk Netværk inviterer til en kulinarisk festival med udstillinger og salg af regionale kvalitetsfødevarer fra hele Region Sjælland. Fri entré!
Dagen er en festdag for udstillere og publikum med god tid til at snakke, inspirere hinanden og købe spændende regionale produkter med hjem.
Der bliver en lille café med gode retter fremstillet af regionale produkter.
I kulinarisk Netværk mener vi, at gode regionale produkter er en inspiration til nye madoplevelser i dagligdagen og at fremstillingen af dem er med til at skabe nye aktiviteter og liv i landdistrikterne. Derfor vil vi gerne synliggøre de mange producenter af regionale produkter og inspirere flere til at gå i gang.
Vi mener også det er vigtigt at vise forbrugerne den store variation af regionale produkter og synliggører de mange spændende muligheder, der er for at købe ind lokalt og regionalt."


læs mere her: http://kulinarisknetvaerk.dk/index.php?menuID=&pageID=103&subID=47