Mærkningen er vigtig, når man er overfølsom overfor sin mad

Mærkning

Ret mange mennesker oplever ikke at kunne tåle én eller flere slags fødevarer, og antallet har desværre været stigende i årevis.
Overfølsomheden kan enten skyldes en ”ægte allergi” eller en ”intollerance”. Allergien involverer immunsystemet (f.eks. nøddeallergi), mens intollerancen kan have forskellige årsager (f.eks. intollerance overfor mælkesukker). Mange siger ”allergi” om begge dele, hvilket er skidt, fordi evt. behandling skal gribes vidt forskellig an – opsøg lægen, hvis der er fødevarer, du ikke tåler!

Det siger sig selv, at folk, der lider af overfølsomhed, har brug for at vide, nøjagtigt hvad maden indeholder.

Lovkravene til mærkning (deklarering) af færdigpakkede fødevarer til forbrugere er derfor strammet meget op de senere år, ikke mindst mht. allergene ingredienser (= allergener, dvs. stoffer der kan fremkalde allergisk reaktion).

Fælles EU-lovgivning kræver, at alle allergene ingredienser fra en særlig liste - inklusive en række afledte produkter - altid skal oplyses på etiketten uanset mængden.
Listen omfatter i øjeblikket 14 slags fødevarer, der i EU står for hovedparten af befolkningens fødevare-allergier.
Myndighederne vil løbende tage stilling til hvilke ting, der skal optages på listen.
Allergi er nemlig ikke en statisk ting. Det ændrer sig med tiden, hvilke fødevarer folk ikke kan tåle – ligesom der er vid forskel på, hvad folk ikke tåler rundt om i verden.

Som fødevareproducent er det vigtigt, at du kender den fulde sammensætning af dine råvarer.
Især i såkaldt ”sammensatte råvarer”, dvs. råvarer der består af flere forskellige ingredienser, kan der let gemme sig allergener. Sørg altid for at få oplyst den fulde sammensætning af din leverandør. Bed ham om et udførligt datablad, hvis ikke han skriver den fulde deklaration på sin etiket.
Når du skriver deklarationen for dit produkt, skal du huske at oplyse selv den mindste mængde, hvis dit produkt indeholder en eller flere af de 14 allergene fødevarer.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde listen i ”Mærknings-bekendtgørelsen” (bilag 5) og læse mere om detaljerne, f.eks. i den nye ”Vejledning om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer, Februar 2011”. Tjek linket herunder hvor begge dokumenter står i højre side.

Udover allergener blandt de tilsigtede ingredienser i fødevarer, er der problematikken omkring ”spor af…” eller ”kan indeholde…”. Det ses jævnligt anført når producenten ikke kan (vil?) udelukke, at der også kan være utilsigtede rester af andre ingredienser, (læs: allergene ingredienser) i produktet.
I bilag 1 til oven-nævnte vejledning kan du læse hvad myndighederne mener og forventer af producenterne. Essensen er, at det er uønsket, idet allergikere ikke har megen gavn af denne form for mærkning. Især ikke hvis den bruges ukritisk og ”for en sikkerheds skyld”.
Myndighederne kan dog acceptere brugen forudsat, at producenten kan dokumentere, at han har gjort hvad der er muligt for at undgå ”sporene”, men alligevel ikke kan udelukke dem. F.eks. kan de stamme fra en råvare, hvor leverandøren ikke er i stand til at udelukke ”spor af…” eller måske er produktionsanlægget eller processen skruet sammen, så ”forurening” ikke kan undgås.
Men altså, du skal kunne overbevise myndighederne vha. din egenkontrol!

Læs mere her:

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Maerkning/Faerdigpakkede_fo…

http://www.foedevareallergi.dk/forside.htm

God arbejdslyst!

Poul Hagemann