Viden & Fakta: Hvor og hvor meget må jeg sanke?

Løgkarse

”- så meget som man kan have i sin hat!”, efter sigende jævnfør Jyske Lov. Hvor meget dét lige er, kommer jeg tilbage til.

Hvad betyder dette meget gamle ord sanke egentlig? I Ordbog over det danske sprog får man en lang forklaring, og betydningen afhænger af hvor ordet bruges. Set i Kultivator-sammenhæng er den korte forklaring heldigvis: at oplede, -søge og samle (ved at plukke, pille, optage); navnlig mht. frugter, blomster o.lign., i videre anvendelse.

Foretrækker du at sige ”samle eller indsamle eller skaffe sig…”, så forstår alle dig. Men lad os bruge de gamle ord og vendinger hvor det stadig giver mening og ikke virker alt for malplaceret, gammeldags og måske snobbet. Sanke er godt at sige når vi vil præcisere, at nu går vi ud i naturen for at samle os råvarer til brug i hjemmet, ofte forstået ”over tid”, idet vi opbygger et forråd. Vi bruger stadig ordet i vendingen ”at sanke brænde”, mens man tidligere også brugte vendinger som ”sanke på kistebunden” eller ”sanke til hobe”…

Som Kultivator-medlem er du måske interesseret i mulighederne for at hente råvarer i naturen til brug i dine produkter, som du sælger, altså: Hvad må jeg ”kommercielt set”?

En forespørgsel hos Naturstyrelsens afdeling i Nykøbing F har kastet lys over tingene i forhold til kommerciel sankning, som styrelsen har fået en del henvendelser om. Et besøg på styrelsens hjemmeside giver desuden detaljerne for privat sankning. Her er konklusionen:

Reglerne for privat sankning i skov og uopdyrket natur er ens bortset fra, at i den private skov må du kun tage hvad du kan nå fra stierne. Mængden skal være begrænset, så der også er til de efterfølgende. Dvs. som hovedregel max. en bæreposefuld, hvilket jo passer meget godt med rumfanget af en god stor hat!

Mht. sankning i kommercielt øjemed, har Naturstyrelsen holdningen, at de offentligt tilgængelige statsejede skove og naturarealer ikke må benyttes til kommerciel sankning, med mindre man kan opnå en tilladelse hos den lokale afdeling. Den vil som regel ikke blive givet for de mest populære ”sankeobjekter” som svampe, bær m.m. I privatejede skove og naturarealer kan man til gengæld godt sanke kommercielt, forudsat man kan få ejerens tilladelse. Mængder, sted og arter skal aftales, og det kan være han vil kræve betaling. I så fald vil dette bidrage til skovejerens indtjening, hvor den ifølge Naturstyrelsen også bør ligge, så de offentlige arealer kan stå til rådighed for private folk

Så på med vanten, og kontakt ejerne af private skove og arealer hvis du ønsker at bruge ”vilde planter” i dine kommercielle produkter.

For helhedens skyld gengiver jeg teksterne for sankeregler indhentet hos Naturstyrelsen her i efteråret 2011:

Privat sankning:

Reglerne for, hvad du må indsamle i skoven - bortset fra de enkelte undtagelser nævnt nedenfor - er de samme i både private og offentligt ejede skove. Men der er forskel på, hvor du må indsamle: Som hovedregel må du i offentligt ejede skove indsamle overalt i skoven, mens du i private skove kun må tage det med, du kan nå fra vej og sti. Bemærk at områdets ejer skal være indforstået, før du evt. graver rødder op. Fredede planter må dog aldrig graves op.
 
Svampe, bær og frugter
Det er ikke kun skovens dyr, der kan samle bær og frugter i skovene. Vi andre kan også forsyne os i naturens spisekammer. Og det er tilladt! Bær og frugt må i begrænset omfang til privat brug samles overalt i statens skove og naturområder.

Tommelfingerregel: ca. en bæreposefuld. Tænk på den næste.


Grene, kviste og løv
Man må i begrænset omfang til privat brug gerne samle grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden. Man må desuden klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 m høje. Bemærk at det ikke gælder i privatejede skove.

 
Man må også gerne klippe grene af væltede træer - både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (gran o.lign. til julepynt - typisk arterne Nobilis og Normannsgran). Her må man hverken indsamle eller klippe grene og kviste. I november og december bliver der ofte anvist særlig områder, hvorfra der let kan samles gran mv. fra skovbunden.
 
Kogler, mos og lav
Man må i begrænset omfang gerne samle kogler, mos og lav til privat brug. Det svarer til ca. en bæreposefuld af hver.

 
Brænde
Hvis du vil samle brænde, kvas og lignende skal du have et såkaldt sankekort, som giver dig ret til at samle en vis mængde brænde i et bestemt område.


Kommerciel sankning:

Indsamling af bær og urter til kommerciel brug 

Svampe, bær, vilde frugter og andre arter, som ikke forekommer i stort antal, er en ressource, som skovgæsterne værdsætter, og rettigheder til at indsamle disse bør ikke kommercialiseres. Der er dog ikke noget i vejen for at tillade indsamling af andre arter, der ikke har publikums interesse. Det er op til arealenhederne at vurdere, hvilke arter der kan tåle indsamling. Dog med det udgangspunkt, at det ikke må forringe den enkelte skovgæsts muligheder. Det er ligeledes den arealforvaltende myndighed, som giver tilladelse til indsamling på de øvrige naturtyper som strand, hede og udyrkede arealer i øvrigt.
 
I vurderingen om hvorvidt der skal ske betaling for indsamlingen, skal notat om betalingspolitik fra 2006 benyttes. Af notatet fremgår det, at der i overvejelserne om prisen kan indgå, om der findes en kendt pris på det lokale marked. 
 
Det er en vigtig pointe, at kommerciel indsamling er en opgave, som vil være særdeles relevant for det private skoverhverv som indtjeningsmulighed. Det er derfor ikke statsskovene, som i større omfang skal anvendes til kommerciel indsamling.
 
Pointen er altså, at det næppe kan forventes, at der kan indgås aftaler om kommerciel indsamling (på statsejede arealer, red.) af de produkter, som i almindelighed er eftertragtede af de fleste skovgæster (eks. hindbær, brombær, nødder, svampe), men der vil nok kunne laves specifikke aftaler om produkter, som ikke indsamles af den brede gruppe af alm. skovgæster, eller som forekommer i store mængder. Yderligere ligger der så den klausul, at en evt. indtægt for kommerciel indsamling af produkter, i høj grad skal kanaliseres til den private skovejer - altså at det så også er der man indgår aftalerne og foretager indsamlingen.

En slutbemærkning
Husk, at en hel del af naturens ”gevækster” er underlagt restriktioner f.eks. fordi de er sjældne og måske truede som arter, og nogle er giftige i varierende grad. Hvis du er i tvivl, så undersøg altid på forhånd om du skal gå uden om denne eller hin ”gevækst” derude.

God arbejdslyst!
 
Poul Hagemann

Kilder:

www.ordnet.dk

www.naturstyrelsen.dk

Naturstyrelsen Storstrøm, skovfoged Anders Walther Hansen, november 2011

Naturens spisekammer, Anette Eckmann, Politikkens Forlag, 2010