Foreningen Kultivator tager frisk fat på ny forenings sæson

Inspirationsaften

Foreningen Kultivator tager frisk fat på ny foreningssæson

Efter et par stille år i fødevarenetværket for Møn & Sydsjælland, foreningen "Kultivator - lokal fremstilling med omtanke", vil 2017 stå i foreningsaktiviteternes tegn.

Der blev lagt hårdt ud allerede i februar med en velbesøgt Idé- og InspirationsAften på Stensbygaard, hvor godt 20 medlemmer mødte op og videregav deres ønsker og idéer til det kommende foreningsliv.

Kirsten Rohde Jensen, Rytzebækgaard og Marie Riegels Melchior, Stensbygaard, der var initiativtagere til arrangementet, udtrykte stor tilfredshed med deltagelsen og ikke mindst de fremkomne forslag:

Ud fra idé-puljen blev der dannet fire arbejdsgrupper med medlemmer, der skal stable nye arrangementer på benene inden for emnerne distribution og afsætning, merværdi og utradtionelle produkter, samt gamle sorter og husdyrracer.
Dertil vil der også blive arrangeret en studietur uden for lokalområdet til inspiration og glædeligt samvær for medlemmerne.

Det første arrangement "Distributionsformer - med mere: Gennem hvilke kanaler sælger jeg bedst mine produkter?" finder sted den 5. april på Oremandsgaard, hvor
Jesper Zeihlund, Kulinarisk Seniorrådgiver ved Nordisk Center for Lokale Fødevarer samt Kristian Palmberg, direktør for BC Catering, lægger op til debat og erfaringsudveksling blandt medlemmerner

Arrangementerne er gratis for Kultivators medlemmer, mens andre interesserede vil kunne deltage for et mindre gebyr, der går ubeskåret til foreningens øvrige virke.

Følg med på vores hjemmeside: Kultivatorsyd.dk og på Facebook.