Mørket sænker sig over os, den søde juletid nærmer sig med hastige skridt.
Dermed også de mange hyggelige julemarkeder med masser af inspiration til både gaver og julebord, ikke mindst i form af de lækre specialiteter fra Kultivators medlemmer - eksempelvis:
Bryghuset Møn's julebryg, Møn Bolcher's brændte mandler, Nyords julesennepper eller hvad med friske hasselnødder og ildrøde pigeoner, røget fårekølle, æblegélé, julelikør, flotte kvæder - med meget, meget mere...
Som noget nyt kan man selv sammensætte indholdet til en gavekurv foret med mønsk ålegræs!
Kultivators bod vil være at finde på følgende julemarkeder:
- Julemarkedet i Det Røde Pakhus på havnen i Præstø, lørdag d. 7. & søndag d. 8. november, kl 10-16 begge dage
- Julemarkedet i den gamle købmandsgård, Empiregården, Storegade 75, Stege, lørdag d. 28. & søndag d. 29. november kl 10-16 begge dage
- "Jul på Borgen" - markedsdage med masser af juleaktiviteter i Vordingborg by, 11. - 20. december 2009, nærmere info følger.